Samarbejde med Skanderborg Kommune
Retningslinjer for samarbejdet mellem frivillige, foreninger og Skanderborg Kommune på forskellige fagområder.
Modtagelsen og integrationen af flygtninge er et fælles ansvar mellem frivillige, foreninger og Skanderborg Kommune. Det frivillige engagement er et vigtigt supplement til de kommunale indsatser og bidrager til, at nye borgere bliver en del af lokalsamfundet.Samarbejdet bygger på dialog, gensidig respekt og en fælles interesse i at understøtte den enkelte borgers muligheder for at skabe et godt liv i Skanderborg Kommune.
Roller og ansvar
Kommunens medarbejdere har ansvar for de myndighedsopgaver, der følger af lovgivningen. Det kan blandt andet være sagsbehandling, koordinering af indsatser og sikring af borgernes rettigheder.
Frivillige og foreninger bidrager med støtte, vejledning, netværk og fællesskab. Indsatsen er et supplement til den kommunale opgaveløsning og kan for eksempel være hjælp til hverdagsforståelse, sociale aktiviteter eller støtte i mødet med lokalsamfundet.
Forventninger til samarbejdet
Et godt samarbejde bygger på, at:
- vi møder hinanden med respekt og anerkendelse
- vi kommunikerer åbent og konstruktivt
- vi deler relevant viden inden for gældende regler
- vi respekterer forskellen mellem frivillige opgaver og myndighedsopgaver
- vi arbejder med fokus på borgerens behov og muligheder
-
Vi møder hinanden med respekt, tager henvendelser alvorligt og bidrager til en åben og konstruktiv dialog.
Bisidder
En borger kan vælge at tage en bisidder med til møder med kommunen eller andre offentlige myndigheder.
En bisidder fungerer som støtte for borgeren og kan hjælpe med at skabe overblik, forstå information og huske de aftaler, der bliver indgået. Borgeren skal give samtykke, hvis en frivillig deltager som bisidder.
Tavshedspligt og personoplysninger
Frivillige kan få kendskab til personlige og fortrolige oplysninger gennem deres indsats.
Oplysninger om eksempelvis helbred, økonomi, familieforhold eller sociale forhold skal behandles fortroligt og må ikke deles med andre uden samtykke.
Hvis du er bekymret for et barns trivsel eller får kendskab til forhold, der kan bringe et barn i fare, har du pligt til at kontakte kommunen.
Uenigheder og konflikter
Uenigheder mellem frivillige og ansatte søges løst gennem dialog og gensidig forståelse.
Hvis en situation ikke kan løses direkte mellem de involverede parter, kan relevante kontaktpersoner eller ledere inddrages for at finde en løsning.
Frivillige og fagprofessionelle spiller forskellige, men vigtige roller i børn og unges liv. Gennem et godt samarbejde kan vi sammen understøtte børn og unges trivsel, udvikling og muligheder for at mestre eget liv.
Samarbejdet omfatter både frivillige i foreninger og fritidsaktiviteter samt frivillige, der engagerer sig i det sociale arbejde med børn og unge.
Fælles mål
Professionelle og frivillige bidrager med forskellige kompetencer og indsatser. Sammen kan vi skabe gode rammer for børn og unge og understøtte deres deltagelse i fællesskaber.
Målet er at styrke kendskabet til hinandens roller og tilbud, så børn, unge og familier oplever en sammenhængende indsats.
Samarbejde om det enkelte barn eller den unge
Samarbejde mellem frivillige og kommunen om konkrete børn eller unge forudsætter som udgangspunkt samtykke fra forældremyndighedsindehaver eller den unge selv, når det er relevant.
Det sikrer, at oplysninger deles på et lovligt grundlag og med respekt for familiens privatliv.
Dialog og sparring
Frivillige og foreninger er velkomne til at tage kontakt til kommunen ved spørgsmål om børn og unges trivsel eller generelle samarbejdsforhold.
Et godt samarbejde bygger på dialog, gensidig respekt og en fælles interesse i at skabe de bedste muligheder for børn og unge.
Bekymring for et barn eller en ung
Hvis du som frivillig bliver bekymret for et barns eller en ungs trivsel, bør du reagere.
Du kan søge råd og vejledning hos kommunen, og hvis der er alvorlig bekymring for barnets trivsel eller udvikling, skal der sendes en underretning.
Fortrolighed og samtykke
Når frivillige og fagpersoner samarbejder om konkrete børn eller unge, skal oplysninger behandles fortroligt og deles på et lovligt grundlag. Samarbejde om konkrete sager forudsætter som udgangspunkt samtykke.
Frivillige spiller en vigtig rolle i at skabe livskvalitet, fællesskab og trivsel for borgere med tilknytning til Sundhed og Omsorg.
Det frivillige arbejde er et værdifuldt supplement til kommunens indsatser og bidrager til, at flere borgere oplever nærvær, aktiviteter og sociale fællesskaber.
Roller og ansvar
Medarbejdere og frivillige har forskellige roller og opgaver.
Medarbejdere varetager opgaver, der følger af lovgivningen og de kommunale tilbud. Frivillige bidrager med støtte, nærvær og aktiviteter, hvor der ikke kræves visitation, journalføring eller særlige faglige kompetencer.Et godt samarbejde bygger på respekt for hinandens roller og ansvarsområder.
Klare forventninger
Det skal være trygt og meningsfuldt at være frivillig. Derfor er det vigtigt, at forventninger og rammer for samarbejdet er tydelige.
Frivillige kan altid sige fra over for opgaver, der ligger uden for deres ønsker, kompetencer eller personlige grænser.
Kommunikation og samarbejde
God kommunikation er en vigtig forudsætning for et velfungerende samarbejde.
Det betyder, at vi:
- møder hinanden med åbenhed og respekt
- har en løbende dialog om opgaver og forventninger
- deler relevant information inden for gældende regler
- overholder aftaler og giver besked ved ændringer
- tager udfordringer op i tide og søger løsninger sammen
Introduktion til frivillige
Når nye frivillige bliver en del af et tilbud eller en aktivitet, skal de introduceres til opgaven og de relevante rammer for indsatsen.
Introduktionen kan blandt andet omfatte information om tavshedspligt, forsikring, samarbejde og god praksis på området.
Fortrolighed
Frivillige kan få kendskab til personlige oplysninger gennem deres indsats. Oplysninger skal behandles fortroligt og med respekt for borgerens privatliv.
Se også:
Tilskud, puljer og støtte
Forsikring af frivillige
Er du frivillig? Her finder du information om forsikring, erstatning og ansvar.

Arrangementer og messer
Få overblik over aktuelle og tidligere arrangementer, hvor frivillige sociale foreninger kan skabe synlighed, netværk og nye samarbejder.
Frivilligt socialt arbejde
Her kan du læse om frivilligt socialt arbejde i Skanderborg Kommune og finde information om samarbejde, udvikling og frivillige initiativer.