start på hovedindhold

Akut miljøberedskab

Ved akut forurening som udslip af olie eller gylle skal du ringe 112. Har du mistanke om jordforurening, kan du kontakte Vand og Natur for vejledning.

Ring 112 ved akut forurening

Ring til alarmcentralen på 112, hvis der sker et udslip, som kræver en hurtig indsats. Det kan for eksempel være, hvis:

  • en olietank bliver utæt, og olien fosser ud
  • der sker udslip af gylle
  • andre forurenende stoffer slipper ud i miljøet.

Alarmcentralen tilkalder beredskabet, som standser og afværger ulykken. Beredskabet kontakter Miljømyndigheden.

Du kan kontakte Skanderborg Kommunes miljøvagt på telefon 70200424.

Kontakt Vand og Natur, hvis du finder jordforurening

Du skal standse arbejdet i det forurenede område, hvis du finder jordforurening under jordarbejde, ombygning eller lignende. Kontakt derefter Vand og Natur på telefon 8794 2930.

Vand og Natur kan rådgive dig om tre emner:

  • Jordforurening: Hvordan du skal forholde dig til forureningen.
  • Oprydning: Hvordan en oprydning foregår.
  • Forurenet jord: Hvilke regler der gælder for håndtering og bortskaffelse.