Hjælpemidler, forbrugsgoder, biler og boligændringer
Introtekst som kort og præcist opsummerer sidens indhold
Hjælpemidler ved varigt nedsat funktionsevne
Du kan få støtte til hjælpemidler, hvis du har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælpemidlet skal opfylde mindst ét af tre kriterier:
- Funktionsevne: Hjælpemidlet kan i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne.
- Dagligdag: Hjælpemidlet kan i væsentlig grad lette din dagligdag i hjemmet.
- Arbejde: Hjælpemidlet er nødvendigt, for at du kan arbejde.
Eksempler på hjælpemidler
Hjælpemidler kan blandt andet være rollatorer, kørestole, gangstativer og forhøjede toiletsæder. Det kan også være kropsbårne hjælpemidler som proteser, støttekorsetter samt diabetiker- og stomihjælpemidler.
Kommunen har indkøbsaftaler
Skanderborg Kommune har indgået indkøbsaftaler for flere hjælpemidler. Aftalerne sikrer, at du får støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Find information og søg om hjælpemidler
Her på hjemmesiden kan du læse om:
- forskellige typer hjælpemidler
- hvordan du søger
- frister for sagsbehandlingen.
Kontakt Hjælpemiddelteamet
Du kan kontakte Hjælpemiddelteamet, hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål her på siden. Du finder kontaktoplysningerne nederst på siden.