Anmeld rotter
Hvis du har kendskab til, eller mistanke om rotter på din ejendom, har du som grundejer pligt til at anmelde det til kommunen.
Når du anmelder rotter, så hjælper vi dig gratis med at bekæmpe dem.
Derudover vil vores rottefængere give råd og vejledning til, hvordan du undgår rotter fremover.
Rottebekæmpelsen foretages af kommunens entreprenørafdeling.
123
123
1
Tekst 1
2
Tekst 2
3
Tekst 3
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
1
Tekst 1
- 2.
2
Tekst 2
- 3.
3
Tekst 3
Det kan være svært at kende forskel på om der er rotter eller mus. Vi hjælper gratis med rottebekæmpelse, mens du selv skal sørge for at slippe af med mus og andre skadedyr.
Her er er nogle tegn på om du har rotter eller mus:
Fodspor fra rotter er meget større end fodsporet fra mus. Derudover kan man også se mærker i støvet fra rottens lange hale:

Viser aftryk og størrelsesforhold
Viser aftryk og størrelsesforhold
Ekskrementer fra rotter er større, og ofte buttede i den ene ende og en anelse tilspidsede i den anden.
Herunder ses eksempler på ekskrementer fra husmus, husrotte og brun rotte:

Hvis du har observeret rotter eller set tegn på rotter, skal du anmelde det til os. Derefter tager vores rottefængere sig af rottebekæmpelsen.
Du må godt selv sætte fælder op, men bekæmpelse med gift må kun foretages af autoriserede personer.
Når du har anmeldt rotter, vil du blive kontaktet af kommunens rottefænger.
Du vil normalt blive kontaktet inden for 1 uge fra du har anmeldt rotter, dog senest førstkommende hverdag, hvis det er rotter i beboelse.
Opdages der skader på kloaknettet under tilsynet fra vores rottefænger, skal du som grundejer betale for at få udbedret skaderne.
Tjek om du har en forsikring der dækker omkostningerne.
Du kan læse mere i Miljøministeriets folder om bekæmpelse af rotter og mus uden gift.
På hjemmesiden rotteangreb.dk kan du se en række korte videoer, der viser hvad du selv kan gøre for at forebygge rotteangreb på din ejendom.
Ligger din ejendom i byzonen, skal du være opmærksom på, at:
- ydermure, sokler og tage er tætte og intakte. Det gælder også riste, vinduer, yderdøre og lignende
- alle afløb er tætte, samt at afløbsbrønde skal have dæksler eller brønde, der er sikret mod rotter
- tagnedløb munder ud i en rist der slutter tæt
- brændestabler, brædder, plader eller lignende ikke står direkte på jorden eller op ad bygninger
- affaldsposer med husholdningsaffald ikke står frit udenfor
- fjerne den overskydende mængde fuglefoder fra jorden
- hønsegårde/hønsehuse, dueslag, kaninbure og dyrestande er sikret mod rotter, samt at spild af korn og foder fjernes hver dag
Ligger din ejendom i landzonen skal du desuden være opmærksom på, at:
- afløb fra stalde, møddinger samlebrønde og lignende er tætte
- udmugningskanaler er tætte. Du kan sikre dem med en klap eller jernplade
- jorden omkring bygninger er fri fra ukrudt
- korn og foderstoffer fjernes fra jorden/gulvet hver dag
- fodersiloer er bygget af rottesikre materialer
Der er kommet nye regler for rottebekæmpelse hvilket betyder at vi èn gang om året, i perioden oktober – februar, skal undersøge alle tilsynspligtige ejendomme for rotter.
Tilsynspligtige ejendomme defineres som:
- Ejendomme med dyrehold – her tænkes ikke kun på almindelige landbrugsbedrifter men også på ejendomme med f.eks. pelsdyr, rideskoler, hundekenneler m.v.
- Ejendomme med primærproduktion af fødevarer og foder til dyr herunder også dambrug og gartnerier.
- Ejendommen med opbevaring af foderstoffer eller planteproduktion som efterfølgende anvendes til produktion af fødevarer til mennesker f.eks. frugt, grønsager.
Hvis du har en tilsynspligtig ejendom kan du forvente, at vi kommer og gennemgår ejendommen for tegn på rotter.
Hvis du mener at høre ind under kriterierne for tilsynspligtige ejendomme, og ikke har haft besøg inden 1. marts 2024, bedes du kontakte os.
Hvis du har observeret rotter, skal du anmelde det
Bekæmpelsen eller tilsyn koster ikke ekstra. Du har allerede betalt det sammen med ejendomsskatten.
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Spildevandsafdelingen på tlf.: 87 94 77 44 eller på e-mail: landbrug@skanderborg.dk
Find mere information:
Har du spørgsmål, kan du kontakte Entreprenørafdelingen på telefon 8794 2926 i afdelingens åbningstid ( mandag-torsdag 8:00-15:30, fredag 8:00 - 12:00)